Er midt i mit livs rejse og det ærgrer mig at jeg bliver nødt til at tænke på regninger. Det er da forbandet, at man bliver nødt til at koncentrere sig om noget så ucharmerende, når man ligger og venter på at kunne gå igennem Gibraltar strædet. Faktisk har jeg nu brugt adskillige dage på at bekymre mig over sagen, og hvor er det spild af tid.

Men det slår mig, hvor svært jeg har ved at slippe ting, især når jeg er overbevidst om at jeg har ret. Og dem der kender mig, ved at jeg ofte har en tendens til at være overbevidst om at jeg har ret.

Her, omkring et halvt år efter jeg betalte den sidste regning til Orange, modtager jeg endnu en regning på ca. 2000 kr. til omgående betaling. Regningen er uspecificeret, og jeg henvender mig naturligvis for at få at vide hvad det drejer sig om. Det kan de ikke svare på, men de sender mig et kontoudtog der viser udeståendet. Mens jeg prøver at få dem til at forklare mig, hvorfor jeg skal betale en faktura dobbelt, det fremgår af kontoudtoget, modtager jeg først en rykker, dernæst en inkassoskrivelse, stadig uden at de har fortalt mig hvordan det hænger sammen. Nu sidder jeg så her. Har forsøgt at ringe til dem ca. 15 gange, uden at komme igennem - og jeg kan hilse og sige det er halvdyrt når man ringer fra en mobiltelefon fra Spanien - og jeg prøver ihærdigt at forstå, det jeg åbenbart ikke kan få ind i mit hoved. Men jeg er jo også lidt langsom hvad tal angår!!?

Jeg vil bare så gerne slippe denne sag, men jeg vil på den anden side heller ikke betale dobbelt, for at slippe for bekymringen, selvom tanken virker mere og mere tiltalende.

Jeg er frustreret, og det ærgrer mig. Måske ærgrer det mig i virkeligheden endnu mere at jeg ærgrer mig, og så har vi for alvor gang i en ond cirkel. Men det er længe siden jeg har følt mig så dårligt behandlet ... og jeg spekulerer over hvad det er der gør, at Orange føler at de kan behandle mig så dårligt. Det føles nærmest som om de udnytter det faktum at jeg er ude af landet. Jeg mere afhængig jeg er af velvilje, des mere arrogant opfører de sig. Der er ingen grænser for hvad jeg kan bilde mig selv ind, når jeg føler mig dårligt behandlet. Følelsen minder mig lidt om den jeg fik af behandlingen vores administrerende direktør på arbejdet gav mig inden jeg besluttede mig for at sejle væk fra det hele. Og det bekymrer mig at vi mennesker nogen gange bliver så opslugt af at skrabe penge ind, at vi glemmer alle menneskelige hensyn. Det bekymrer mig at jeg måske selv gør det i imellem, måske ikke med penge, men så med andre målsætninger. Det sætter nogle tanker i gang om os som mennesker, og hvis man går lidt ned under overfladen, giver det måske en indsigt, der kan forklare flere beslutninger omkring os, end hvad godt er.

Midt i mit livs rejse stiller jeg mig selv nogle meget kritiske spørgsmål. Om min egen måde at være på, om jeg kan være min egen måde bekendt, og om jeg selv er det hak bedre, jeg inderligt håber jeg er. Selvom det er nogle negative tanker, der i værste fald kan drive mig ned i depressionens dyb, prøver jeg at se det positive i det, forsøger at udvide min selvindsigt, og på den måde kommer der måske noget godt ud af det på et eller andet plan.

Mens jeg igen og igen forsøger at få fat i Orange på telefonen, ved jeg at de følelser jeg har indvendig er negative, men de er altså stadig en del af mig og det må jeg så tænker lidt mere over.