Er eventyret lige startet, eller er det lige ved at slutte. Minder, tanker og billeder fra mere end 3 hektiske år i nervepirrende høj fart, først op, derefter ned, samles i mit hoved og presser på for at komme ned på papiret. Men de hører ikke til på dette papir. Selvom det var en fantastisk tur, i hvert fald i starten. Idag minder det mig mere om en tragi-komisk b-film, der aldrig stopper, men bare fortsætter og fortsætter og fortsætter lang tid efter manuskriptforfatterne har givet op.

Så jeg besluttede mig for at det var på tide at skabe nogle nye kulisser, og lave min egen fortolkning af en brugt klassiker.

Min rejse startede for 27 år siden, og vil efter planen vare indtil lyset i min personlige top-lanterne slukkes. Mine erindringer er det vist for tidligt at levere, så jeg vil nøjes med at starte for 3 måneder siden.

Jeg står i mit bad, nyder det varme vand på 16. minut og er i og for sig parat til at blive stående der en rum tid endnu. En små 20 minutter tidligere var jeg midt i endnu en meningsløs diskution hvor alt for lidt alt for let bliver alt for meget med min daværende kæreste. Satans. Tager et bad og her står jeg så og lader vandet plaske ... tømmer hovedet ... og mellem dråberne kommer det til mig og vokser for hver dråbe. Jeg er på en båd. Jeg bor på en båd. Solen skinner og det er varmt. Det føles fantastisk, helt rigtigt ... præcis den følelse jeg ikke har følt i lang tid ... følelsen af lykke. Se, det er sgu en reel følelse!

Der var kun en ting at gøre. Jeg måtte forfølge ideen. 1½ måned senere flyttede jeg fra Frederiksberg over Nørrebro og direkte ind på min nyindkøbte Bianca 111 i Ishøj.

Lad naturen tage over.

Flygter fra konsulenter med hjernen og hjertet parkeret i højre inderlomme på det dyre jakkesæt ved siden af tegnebogen, som de slås for at holde fyldt, så de kan købe et endnu dyrere jakkesæt næste gang.

Hvor er det bare ligegyldigt.

Nu bor jeg på en båd. God fornøjelse med strygejernet.