I mine øjne handler det ikke så meget om tid, som om prioritering. Der er kun den tid der nu engang er.

Hvis jeg prioriterer noget højt nok, skal jeg nok finde tid til det. Der er så en masse tilfælde hvor jeg prioriterer en anelse anderledes end hvad mine omgivelser finder rigtigt - især dem der bliver nedprioriteret - men det er nu en gang sådan jeg prioriterer.

Det handler ikke om at det der nedprioriteres ikke er vigtigt, det har bare en lidt lavere prioritet ...

Vi vælger selv vores prioriteter ... uanset hvad andre synes om dem. Vi lever selv med konsekvenserne, og hvis vi ikke kan lide konsekvenserne må vi prioritere anderledes.