... og det skete i de dage, at jeg kom til at tænke igen. Ved et uheld naturligvis - hvad ellers. Men jeg kom til at tænke. På hvor jeg er nået til og hvor jeg gerne vil hen. Og i særdeleshed på om det virkelig var her jeg forventede at ende sidst jeg indstillede retningen. Om det nu også er dér jeg ønsker at være, når jeg kigger op igen for at orientere mig om 3 måneder eller mere.

Der er sket en masse ting den sidste tid, der har fået mig til at se tingene fra en anden vinkel. Det er ikke noget specielt bemærkelsesværdigt der er sket, det er mere kommet stille og roligt med udviklingen og pludselig står jeg tilbage med en klarere bevisthed om mig selv og ikke mindst med en bevisthed om nogle af de sider af mig selv jeg ikke er så stolt af. Det der måske er allermest pusigt, er nok at nogle af de sider, har jeg været meget stolt af førhen og nu betyder de bare noget helt andet for mig.

Ja, man lærer hele tiden nye ting. Men tænk på at det jeg mente var rigtigt for 7 år siden, idag er fuldstændig hovedrystende forkert. Hvad hvis de ting jeg betragter som værende den højeste sandhed idag, om 7 år viser sig at være den værste gang sludder ...

Jeg er helt klar over at der er stor forskel på et spring fra 18 år til 25 år, og fra 25 år til 32 år. Det er jo nogle forskellige ting jeg fokuserer på og forholder mig til. Men ikke destomindre - hvis princippet i det holder. Hvis mine ideer om universet, livet, parforholdet og arbejdet viser sig at være himmelråbende forkerte ... hvad så?

Ja, så tager vi sgu en tur mere ... så skriver jeg en lille tekst som denne igen om 7 år, og tænker ... det var satans ... trækker på smilebåndet og husker måske casper, lars, lasse og frank. Måske tænker jeg også på den gang på Heyday i Roskilde, hvor jeg i min skævert kom til at sidde med et par gutter som vel var 10-12 år ældre end mig, og jeg spurgte dem om hvad der skete når man blev ældre. Hvad er hemmeligheden?

Man oplever bare nogle flere dimensioner ...

Hold kæft hvor havde de ret ...